Gruppeforløb
Gruppeterapi er en behandlingsform, der ligesom ved den individuelle terapi, har til formål at tilvejebringe copingstrategier og kognitive og emotionelle ressourcer til at støtte gruppemedlemmernes udviklings- eller forandringsproces.
Det er en effektiv behandlingsform, der indbefatter psykoedukation – dvs. en tematisk undervisning i psykologiske mekanismer og udfordringer, som understøtter din forståelse af dig selv, din indre oplevelsesverden, din situation og det, der driver og motiverer dig i livet.
Gruppeterapien er et oplevelsesfællesskab med andre i samme eller lignende situation som dig. Medlemmerne støtter hinanden i deres respektive processer og det sammenhold, der opstår som følge heraf øger medlemmernes motivation, engagement og deltagelse i gruppen.
Gruppemedlemmerne giver hinanden plads, respektfuld feedback og støtte i et fortroligt og udømmende rum. Der er derfor meget vigtigt, at du er indstillet på at deltage i alle sessioner samt at du møder op til aftalt tid.